Holstebro Kommune overvejer handicaptoiletter med elektronisk lås

Arkivfoto

Teknikudvalget overvejer at opføre handicaptoiletter som led i et større nationalt netværk af handicaptoiletter til folk med særlige behov.

Af Markus Valentin Jakobsen

I samarbejde med Dansk Handicap Forbund, er Teknikudvalget i Holstebro Kommune i færd med at beslutte, hvorvidt der skal opføres nye handicaptoiletter til 120.000 kr. stk.

Fynske problemer med elektroniske låse

Tilbage i februar skrev Fyens Stiftidende, at en 75-årige dame var indespærret i en time med en temperatur på fem grader på et handicaptoilet med elektronisk lås.

Kun fordi hun var udstyret med en telefon, kunne hun kontakte kommunen, der kunne låse op for hende.

”Vi regner med, at Dansk Handikap Forbund vurderer, den bedste løsning, og hvordan vi sikre vi os, at sådan en situation, som har været på Hasmark, ikke gentager sig. Det er hverken meningen eller værdigt overfor personen, der sidder hjælpeløs,” siger Klaus Flæng, Formand for Teknikudvalget.

De nye toiletter opererer med et andet system end det fynske toilet. Brugerne får adgang til en app, der giver en kode, som låser op for toilettet. Hvis ikke den handicappede er teknisk kyndig, kan de købe en fysisk universalnøgle ved navn ’den europæiske nøgle’ til 50 kr. der også låser op.

Desuden forsikrer projektlederen hos Dansk Handicap Forbund, Stig Langvad, at de nye enheder er udstyret med en alarmknap, så brugeren kan få hjælp, hvis situationen skulle forekomme.

Nye toiletter udelukker ikke renoveringer

I 2012 udarbejdede kommunens handicapråd en undersøgelse, der så på, hvordan de eksisterende toiletter kunne renoveres, så de lever op til de nuværende standarder.

Dog kan disse renoveringer ifølge Stig Langvad ikke imødekomme de behov, de særligt udfordrede handicappede har brug for, da der ikke er plads til det nødvendige udstyr, såsom brikse eller lifte. Dette tilslutter formanden for teknikudvalget sig.

”Jeg tror ikke, det er et enten eller. Det her projekt er startet op af Dansk Handicapforbund til en specialiseret gruppe af handicappede, der har brug for toiletter. Derfor ser vi godt, at vi kan deltage i den, samtidig med, at vi ser på andre handicapsteder rundt omkring i kommunen, der trænger til renovering.” – Klaus Flæng