Plastikposer, øldåser og sågar spegepølseemballage ligger fortsat i hobetal i de kommunale grøftekanter. Det har konsekvenser for landbruget, men kommunen placerer løsningen hos borgerne.
Af Anne Simonsen
Forårsfornemmelser viser sig så småt langs Holstebro Kommunes store og små landeveje, men skrald pryder stadig landskabet. I grøftekanterne ligger både glas-, metal- og plastikemballage, som forbikørende trafikanter smider ud af bilruderne på deres vej.
Skrald er et generelt problem i de danske grøftekanter, og en undersøgelse fra Hold Danmark Rent viser, at seks ud af ti bilister indrømmer engang at have smidt affald ud af vinduet.
En splintret dåse skader koen
Lars Nørgaard Christensen driver økologisk landbrug i Borbjerg lidt uden for Holstebro, og han er træt af at se skrald på sine marker, fordi det i sidste ende havner i køernes foder:
”Jeg tror jo som udgangspunkt ikke, at en dåse, der er helt splintret, er godt for koen,” forklarer han.
Han oplever ikke, at mængden af skrald i vejkanten er blevet mindre, og det er efterhånden blevet almindelig rutine, at han går rundt og samler dåser og plastik op på hans marker. Han har svært ved at forstå, at folk kan få sig selv til det:
”Jeg kan forstå, at man smider en bananskrald eller et æbleskrog ud, men en øldåse eller plastikbakke forsvinder jo ikke,” siger Lars Nørgaard Christensen.
Frivillige kræfter holder skraldemængden nede
Lars Nørgaard Christensens farbror Sven Nørgaard Christensen er pensionist og holder tit ind til siden, når han passerer de beskidte grøftekanter for at samle skrald op:
”Det generer mig grusomt, at flasker og dåser bliver smidt ud over markerne, og hvis jeg kan redde et dyr fra at få glas eller splinter fra en dåse i maven, så har jeg gjort en god gerning,” siger Sven Nørgaard Christensen.
Mange andre er ligesom Sven Nørgaard Christensen interesseret i at hjælpe til med at holde kommunens natur fri for affald. På Facebook florerer der jævnligt begivenheder og grupper med formål at samle skrald i kommunen.
Holstebro kommune deltager netop nu i frivilligprojektet ’Ren Natur’, hvor foreninger og organisationer i kommunen kan tilmelde sig en strækning og samle affald for til gengæld at få 3000 kroner i foreningskassen. Dét er ifølge kommunalpolitiker og formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget, Karsten Filsø (SF), netop også en af de bedste løsninger på problemet. Han ser en stor succes med projektet, og han håber, at det kan fremme opmærksomheden på en renere kommune.
Ansvaret og løsningen ligger hos borgerne
Mange frivillige skraldemænd er muligvis også grunden til, at Sven Nørgaard Christensen personligt har set mindre skrald, men han mener dog ikke, at det er hele løsningen:
”Hvis der er mindre skrald i naturen, fordi der er flere til at samle det op, viser det jo ikke, at vi er blevet bedre,” siger han
og forklarer videre, at han ser forebyggelse som løsningen i form af mere oplysning og flere kampagner.
”Skrækscenarier kan vise folk, hvilke konsekvenser det har for dyrene, der spiser skraldet. Folk ved det jo ikke,” siger Sven Nørgaard Christensen.
Kommunalpolitiker Karsten Filsø (SF) kan ikke komme nærmere en konkret løsning, end det, de allerede gør på nuværende tidspunkt i kommunen; at være i dialog med borgerne gennem hjemmeside, lokalmedier og med jævne mellemrum kampagner, som kan informere om vigtigheden i at rydde op efter sig selv. I sidste ende mener han, at det er borgernes eget ansvar.
”Det står jo ikke i vores magt at forhindre folk i at smide affald, men vi kan appellere til, at folk tager ansvar og passer på, når de håndterer affald,” lyder det fra Karsten Filsø (SF), som dog anerkender, at der altid er plads til forbedring.