Hospitalsenheden Vest har lanceret en ny forsøgsordning, som skal gå til kamp mod vaccinespild ved at indkalde borgere til vaccinationer med brug af overskudsvacciner.
Af Frederikke Renée Mortensen
Hospitalsenheden Ves står med ansvaret for at vaccinere befolkningen i seks kommuner, herunder Holstebro Kommune. Først gik overskudsvaccinerne til Covid-19 frontpersonalet på Hospitalsenheden Vest. Men nu vil Hospitalsenheden Vest tilbyde overskydende vaccinationer til borgerne for at undgå spild. Jens Friis Bak, lægefaglig direktør i Hospitalsenheden Vest, udtaler i pressemeddelelsen, at alle borgere inviteres til at skrive sig op til en kontaktliste, hvor de vil blive kontaktet, hvis der er overskudsvacciner.
Holdbare løsninger
”Vi har før givet overskudsvacciner til vores frontpersonale, og nu vil vi gøre det helt åbent og invitere befolkningen fra målgrupperne,” forklarer Jens Friis Bak.
Regionsrådsformand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, fortæller, at han også synes, det er godt, at der kan blive afprøvet nogle mere holdbare løsninger, hvor alle vacciner kan blive brugt. Han påpeger, at det er en god idé at prøve forskellige modeller af for at undgå vaccine spild.
Ja-tak til overskudsvacciner
En undersøgelse, fra Facebook gruppen Holstebro Facebook, viser, at 66 ud af de 71, som har svaret, vil takke ja til tilbuddet om at blive vaccineret til en overskudsvaccine, tre ved ikke, om de vil takke ja eller nej, og to vil takke nej.
Anders Kühnau understreger, at selvom der nogle, som vil takke nej til vaccinen, er den frivillig, og Region Midtjylland kan ikke andet end at opfordre alle til at tage imod den.
Det kan derfor været et godt tegn, at størstedelen i Facebookundersøgelsen bakker op om, at overskudsvaccinerne skal bruges, og de gerne vil tage imod dem i Holstebro.