Ved hjælp af Nordeuropas største solcellepark, kan Holstebro Kommune forsyne 127.000 mennesker med energi allerede i 2022.
Af Otto Schrøder Grum
Den største solcellepark i Nordeuropa er ved at blive bygget i Holstebro kommune. Parken ligger i Bur, og kommer til at fylde 220 hektar. Det svarer til over 300 fodboldbaner. som kun har 59.000 indbyggere, for at være specifik.?
Solcelleparken er planlagt til at være bygget færdig til Maj i år. Parken kom på tegnebrættet i september 2019, og det første spadestik blev taget i august 2020.
Anders Holch Povlsen, som er ejer af modekoncernen Bestseller, er ejer af solcelleparken, efter han har skudt en halv milliard kroner ind i projektet. Men det har ikke været afgørende for projektets blive. Parken var blevet bygget alligevel, om det var blevet opkøbt eller ej.
Ikke den eneste plan
Kommunen har også, for nogle år siden, vedtaget en vindmølleplan i byrådet. Samtlige 27 byrådsmedlemmer stemte for. Det betød at de kunne rejse ti store vindmøller om året, forskellige steder i kommunen, dog måtte de maks opstille 44 møller i det hele. Det projekt er færdigbygget nu, og det har resulteret i at Holstebro kommune har tredoblet deres strømproduktion i forhold til den baseline, som de havde før vindmøllerne blev opsat.
Slet ikke færdige endnu
Selvom Holstebro kommune er mere end selvforsynende næste år, så har de ikke nået målet endnu.
”Efter solcelleparken er ved at være tilsluttet, har vi sat en ny målsætning. Nu skal vi producere 150% af vores eget strømforbrug”, siger Karsten Filsø som er formand for Natur-, miljø- og klimaudvalget i Holstebro kommune.
Men det stopper ikke der. Kommunen har yderligere to solcelleparker på tegnebrættet. De er ikke effektueret endnu, men planen er kørt igennem en idérunde hos landejere og projektmagere, som alle kom med bud på, hvor det kunne være. Der har også været snak om at bygge flere møller, men det kommer til at foregå på havet, så det er ikke noget man kommer til at se i kommunen.
Holstebro er slet ikke færdige med at hjælpe klimaet på vej til en grønnere fremtid.